tirsdag den 7. juni 2011

Skotland, frihed og en uundgåelig afslutning

FREIHEIT!! Denne tirsdag kan jeg sagtenes læne mig godt tilbage. Jeg har nemlig besejret sidste eksamen OG en skrækkelig forkølelse, som har været irriterende påtrængende.
Hele sidste uge tilbragte jeg i et tilfåret Skotland hvor jeg blandt andet slog et smut forbi Edinburgh og Glasgow. - og åh, hvor jeg fik at føle, at jeg kommer fra flade Danmark, da jeg besteg "bjerge" i selskab med en normand.


Hermed er der også præcis 1 enkel måned til jeg igen er hélt hjemme.

Anna rejser torsdag, så onsdagen skal bruges i hendes selskab. Vi skal i parken, besøge vores sædvanlige café og ellers blot nyde hinanden på hendes sidste dag. Selvom der stadig er længe til jeg selv skal rejse, kommer afslutningen surrealistisk tæt på, nu hvor hun rejser, Anna. Hanne rejser den 14. og jeg kan på ingen måde helt forestille mig hvordan det bliver uden de to, som jeg har haft så tæt på mig dette år. De vil under alle omstændigheder lade mig tilbage med en tomhed. Det er en lidt spøjs tanke, at på denne tid, for et år siden, havde vi intet kendskab til hinanden. Overhovedet. Det er uvirkeligt at skulle tilbage til næsten den samme situation. Spredt ud over hele Norden.
Og så alligevel ikke på nogen måde den samme situation. Lige nu føles hele året i England som en hel omvæltning og en slags milepæl, som i den grad har sat sit præg på mig. Ligesom disse to. Åh, hvor vil jeg savne dem.

fredag den 27. maj 2011

28. Maj

Der er i dag præcis én måned til jeg genser min kære familie. Denne fredag byder på en uges ferie og et tiltrængt pusterum fra umenneskelig travlhed. 
Grundet eksamenspres og hverdagsagtig udmattelse har blogopdateringerne været minimale den seneste måneds tid. To eksamener er hermed besejret og jeg nægter at læse hverken mere deprimerende engelsk poesi eller om diverse udgaver af familiære tilknytningsformer i nærmere fremtid! Den følgende uge byder på en tur til Skotland, hvor jeg blandt andet lægger min vej forbi Edinburgh og Glasgow i selskab med min værtssøster Hanne. 
Jeg var i går på klasseudflugt med min fotografiklasse i et skrækkeligt regnvejr og da Duston kræver en businessdresscode, var der ikke en eneste elev med praktisk påklædning og vi var derfor alle plaskvåde efter meget kort tid. Desuden knækkede min film og jeg fik derfor ingen heller ingen billeder ud af denne ellers så glimrende tur....

Denne fredag var forresten min sidste normale skoledag hvilket fremhævede afslutningen på dette år, som drastisk nærmer sig nu. Det er på én gang en lettelse at jeg nu snart kan læne mig tilbage og blot være glad og stolt over at have klaret denne udfordring, men som alle afslutninger har denne også sit sørgelige hjørne og jeg må indrømme, at trods bitre dage vil jeg nu alligevel savne at bo i centrale England. 






Forresten så er min Acer back on track! 

tirsdag den 19. april 2011

My Acer is slowly dying

Min stakkels, nu snart fire år gamle, Acer er på dødens rand. Jeg har ellers gjort mig flere ihærdige og kreative forsøg, dog har ingen af disse vist sig at være holdbare i længden. Skærmen er kaput og jeg må ty til alternative løsninger, da mit budget på ingen måde er tilstrækkeligt til en ny. 


Hermed meldte påskeferien sig også. Jeg er på besøg hos min områderepræsentant Sarah, da Dawn er i Tyrkiet med sin veninde, Chalise er på farmen i Skotland og Hanne er på ferie hjemme i Norge. Jeg klager bestemt ikke. Der er hyggeligt her i East Hunsbury og da dagen i dag har budt årets anden shortsdag, er haven blevet flittigt benyttet. 
Forleden var jeg i London med en dansk veninde, som også er af sted som udvekslingsstudent, men bor længere nede sydpå. Det var enormt hyggeligt at se hende igen og få delt tanker og oplevelser. Med mig hjem, som souvenir, bragte jeg en stjålen kop fra Starbucks. 
Har på det seneste også fået smag for bandet Fleet Foxes, som derfor naturligvis har kørt på et ganske pænt lydniveau her i ferien. 
Til sidst en bekendtgørelse: I dag er der præcis 70 dage til jeg genser min familie, som kommer sejlende hertil den 28. juni og selvom jeg glæder mig enormt til at være sammen med dem igen, betyder det også, at jeg må sige farvel til mit liv her; lukke et kapitel og lukke det helt for denne gang er det ikke på gensyn, men et bittersødt farvel.

lørdag den 16. april 2011

April


Der er gode vibes i luften her på en søndag nat.
Solen har for alvor taget fat og til tider føles det næsten som sommer, har sjældent brug for jakke og årets første magnum er spist! De seneste måneder har jeg også haft en drøm om at kunne lide kaffe, dog har dette ikke givet nogen større succes indtil for ganske nyligt, hvor jeg har drukket mokka og rent faktisk nydt smagen af kaffe!

Lige nu sidder jeg på en minimal kontorstol og burde få gang i noget engelsk. Vores skrækkelig lange forløb med corsework er langt om længe ved at nå en ende! Dog bliver presset af dette erstattet med de eksamener, der hænger faretruende i luften og melder sig efter påskeferien. Både Hanne og Anna tager hjem i løbet af ferien, min værtsmor tager til Tyrkiet og min værtssøster til Skotland. Jeg selv får en smagsprøve på Skotland i foråret, men må tilbage til Northampton, da jeg har fået lov at bo hos min områderepræsentant i mens de andre er væk, hvilket betyder en stille ferie hvor jeg naturligvis vil få læst en ordentligt masse...
På en søndag i marts fyldte jeg sytten (tusind tak for gaver og breve). En søndag jeg ikke havde tænkt mig at gøre for meget ud af og på et eller andet plan havde gruet en smule for. Havde mig lidt af en ældningsdepression lørdag aften (jeg bliver skrækkelig, når jeg runder fyrre!!), hvilket vel var et miks af ikke at være hjemme, som jo betød at forventningerne til dagen var svære at opbygge; et stik af hjemvé tror jeg. Desuden er sytten skrækkelig gammelt! Det er helt syrealistisk at jeg konkret set er voksen om knap et år. Dog var det mere det, at jeg er vokset så meget mentalt, i mens jeg har været her. Ti måneder er lang tid ikke at have set dem, der står mig allernærmest. At være væk så længe for så at komme tilbage bliver specielt både for mig selv, men også for dem omkring mig, da jeg jo ikke har været der og set eller ikke set forandringerne ske gradvist. Forandringen er derfor mere pludselig og understreger måske hvad jeg ikke har været med til hjemme og hvad jeg selv har oplevet og opbygget, men ikke helt har kunnet dele. I sidste ende er dette vel hvad, der skulle ske. Jeg rejste jo ud, for at bygge videre på mig selv og for at lære noget nyt, at komme hjem med mere i bagagen end jeg rejste ud med.
Dagen i dag bød på et trip til Milton Keynes, som ligger en halv time fra Northampton. Der blev brugt en 30-40 pund for meget og drukket mokka på Starbucks. Købte blandt andet en ualmidelig stinkende ansigtsmaske fra Lush, som i dette øjeblik er tværet ud i mit ansigt hvilket betyder at jeg forsøger at undgå at ånde med næsen... (it better be good!).
Jeg vil krybe til køjs. Varme tanker flyver til Danmark. Godnat

Vinterferie


6. Marts 2010 - Det er i dag 42 dage siden mit seneste blogindlæg, 9 dage siden jeg vendte tilbage fra London, blot 3 måneder og 26 dage til min hjemkomst, 7 dage til min fødselsdag og 8 timer til mandag...
Tidsmangel er fortsat et relevant emne. Uger og måneder lægger sig bag mig med en hastighed, der er noget nær umulig at hamle op med. Slutningen på dette udenlandsår lurer om hjørnet hvilket på en gang er beroligende og gør hele situationen overskuelig, men samtidig vanvittig forskrækkende og alt for snart. For omtrent en måned siden var jeg stort set klar til at tage hjem, ikke at jeg ville, men jeg følte, jeg havde fundet, hvad jeg var kommet for at finde. Havde fundet noget godt, væk fra alt, men alligevel knap så godt som tilbage, der hvor jeg kom fra. Jeg var klar til at tage hul på mit gamle liv som jeg nu havde fået set i lyset af noget andet. Jeg var klar til at tage hul på den åbne slutning, jeg efterlod der.
Pludselig har et nyt aspekt sneget sig ind og gjort hele situation mere vanskelig. Jeg troede at hvad jeg i bund og grund skulle få fra dette år, var at værdsætte alt hjemme og blot blive mere bevidst om at nyde, hvad jeg havde og har. For to uger siden, da jeg kørte ind i London, med ansigtet vendt ud og op, greb jeg mig selv i at føle mig hjemme. Det gik op for mig, at jeg havde fundet noget at dette "mere", som jeg havde søgt efter og blev pludselig klar over, at England nu, lige så vel som Danmark, er mit hjem, er en del af mig. Jeg hører til her.
En del af hjemme kom til mit nye hjem for ikke så længe siden. Den 17. februar genså jeg to af mine meget nære veninder fra Danmark, som var rejst til Northampton, blot for at opleve min nye hverdag. Dette gjorde mig først og fremmest taknemlig over at have to, som virkelig ønsker at forstå og vil putte så mange kræfter i at lære den nye del af mig at kende. Dette var dels også en smule syrealistisk. Det tog mig flere timer at forstå, at de rent faktisk var HER. Som om de ikke passede ind, dog på en god måde.
London bød os velkommen en søndag formiddag. Jeg var flad (virkelig i knibe! min konto stod på £0,36), så en shoppetur var naturligvis på sin plads. Senere gav vi Big Ben, London Eye og Marble Arch et visit, hvor vi faldt i med mængden af turister og kameraer. Hen på aftenen tog vi en sørgelig afsked, og gav hinanden et knus, der skal vare til vi ses igen. (her lavede jeg også den fejl, at glemme mit billet og nøgle i Rikkes taske. og ja, jeg følte mig dum).
Efterfølgende drog jeg, efter nogen forvirring og megen køren frem og tilbage, til Goldhawk road, hvor jeg naturligvis gik med ørerne fulde af Tina Dickow, som sang "I never thought I would want to go back from Goldhawk road, but history and hope is much stonger than that and here I go. Oh, to belong - such a gift. You know, I never left"
Mandag til fredag stod i Emmas tegn. (min konto var genopfyldt) og vi brugte dage på Camden market, Oxford street, Westfields og Portobello road. Aftenerne blev brugt i selskab med Emmas søde familie, som hyggede om os med dejlig mad, sene aftener og masser af Lord of the Rings.
Onsdag den 23. februar, Cadogan Hall, klokken 20.00 lød Tina Dickows vokaler i vores ører. En uforglemmelig koncert, som startede med Helgi Jonsson og sluttede med en akustisk version af No time to sleep. Fantastisk.
Live, Cadogan Hall, London
Jeg returnerede til Northampton fredag aften (hvor jeg lavdede endnu en fejl - jeg valgte at iføre mig sandaler. og ja, jeg følte mig åndssvag eftersom det max var 7 grader, da det var varmest og mine tæer var noget nær frosne, da jeg kom hjem). Skolen er nu atter begyndt og disse 8 dage med dansk føles allerede som langt væk.
Til sidst har jeg gjort mig to nye opdagelser:
1. En genial butik, som sælger brugte og ualmindeligt billige film. Har anskaffet mig friends sæson 1-3 for £15 (jeg ved du er stolt Tor), som Hanne og jeg nu følger nøje og ofte. Hanne er forresten flyttet ind permanent.
2. selveste Hr. JOHNNY DEPP bor i Northampton! Helt ufatteligt, men sandt og mit absolutte mål, før jeg kan rejse hjem, er at møde ham.
Det er nu søndag og trods dejligt forårsvejr, må jeg lumre indenfor, med en stil til i morgen. Jeg har det generelt godt og lover at hilse Johnny. Tak for breve og mails. Vi ses snart. Mange kys fra Nanna