tirsdag den 7. juni 2011

Skotland, frihed og en uundgåelig afslutning

FREIHEIT!! Denne tirsdag kan jeg sagtenes læne mig godt tilbage. Jeg har nemlig besejret sidste eksamen OG en skrækkelig forkølelse, som har været irriterende påtrængende.
Hele sidste uge tilbragte jeg i et tilfåret Skotland hvor jeg blandt andet slog et smut forbi Edinburgh og Glasgow. - og åh, hvor jeg fik at føle, at jeg kommer fra flade Danmark, da jeg besteg "bjerge" i selskab med en normand.


Hermed er der også præcis 1 enkel måned til jeg igen er hélt hjemme.

Anna rejser torsdag, så onsdagen skal bruges i hendes selskab. Vi skal i parken, besøge vores sædvanlige café og ellers blot nyde hinanden på hendes sidste dag. Selvom der stadig er længe til jeg selv skal rejse, kommer afslutningen surrealistisk tæt på, nu hvor hun rejser, Anna. Hanne rejser den 14. og jeg kan på ingen måde helt forestille mig hvordan det bliver uden de to, som jeg har haft så tæt på mig dette år. De vil under alle omstændigheder lade mig tilbage med en tomhed. Det er en lidt spøjs tanke, at på denne tid, for et år siden, havde vi intet kendskab til hinanden. Overhovedet. Det er uvirkeligt at skulle tilbage til næsten den samme situation. Spredt ud over hele Norden.
Og så alligevel ikke på nogen måde den samme situation. Lige nu føles hele året i England som en hel omvæltning og en slags milepæl, som i den grad har sat sit præg på mig. Ligesom disse to. Åh, hvor vil jeg savne dem.

fredag den 27. maj 2011

28. Maj

Der er i dag præcis én måned til jeg genser min kære familie. Denne fredag byder på en uges ferie og et tiltrængt pusterum fra umenneskelig travlhed. 
Grundet eksamenspres og hverdagsagtig udmattelse har blogopdateringerne været minimale den seneste måneds tid. To eksamener er hermed besejret og jeg nægter at læse hverken mere deprimerende engelsk poesi eller om diverse udgaver af familiære tilknytningsformer i nærmere fremtid! Den følgende uge byder på en tur til Skotland, hvor jeg blandt andet lægger min vej forbi Edinburgh og Glasgow i selskab med min værtssøster Hanne. 
Jeg var i går på klasseudflugt med min fotografiklasse i et skrækkeligt regnvejr og da Duston kræver en businessdresscode, var der ikke en eneste elev med praktisk påklædning og vi var derfor alle plaskvåde efter meget kort tid. Desuden knækkede min film og jeg fik derfor ingen heller ingen billeder ud af denne ellers så glimrende tur....

Denne fredag var forresten min sidste normale skoledag hvilket fremhævede afslutningen på dette år, som drastisk nærmer sig nu. Det er på én gang en lettelse at jeg nu snart kan læne mig tilbage og blot være glad og stolt over at have klaret denne udfordring, men som alle afslutninger har denne også sit sørgelige hjørne og jeg må indrømme, at trods bitre dage vil jeg nu alligevel savne at bo i centrale England. 






Forresten så er min Acer back on track! 

tirsdag den 19. april 2011

My Acer is slowly dying

Min stakkels, nu snart fire år gamle, Acer er på dødens rand. Jeg har ellers gjort mig flere ihærdige og kreative forsøg, dog har ingen af disse vist sig at være holdbare i længden. Skærmen er kaput og jeg må ty til alternative løsninger, da mit budget på ingen måde er tilstrækkeligt til en ny. 


Hermed meldte påskeferien sig også. Jeg er på besøg hos min områderepræsentant Sarah, da Dawn er i Tyrkiet med sin veninde, Chalise er på farmen i Skotland og Hanne er på ferie hjemme i Norge. Jeg klager bestemt ikke. Der er hyggeligt her i East Hunsbury og da dagen i dag har budt årets anden shortsdag, er haven blevet flittigt benyttet. 
Forleden var jeg i London med en dansk veninde, som også er af sted som udvekslingsstudent, men bor længere nede sydpå. Det var enormt hyggeligt at se hende igen og få delt tanker og oplevelser. Med mig hjem, som souvenir, bragte jeg en stjålen kop fra Starbucks. 
Har på det seneste også fået smag for bandet Fleet Foxes, som derfor naturligvis har kørt på et ganske pænt lydniveau her i ferien. 
Til sidst en bekendtgørelse: I dag er der præcis 70 dage til jeg genser min familie, som kommer sejlende hertil den 28. juni og selvom jeg glæder mig enormt til at være sammen med dem igen, betyder det også, at jeg må sige farvel til mit liv her; lukke et kapitel og lukke det helt for denne gang er det ikke på gensyn, men et bittersødt farvel.

lørdag den 16. april 2011

April


Der er gode vibes i luften her på en søndag nat.
Solen har for alvor taget fat og til tider føles det næsten som sommer, har sjældent brug for jakke og årets første magnum er spist! De seneste måneder har jeg også haft en drøm om at kunne lide kaffe, dog har dette ikke givet nogen større succes indtil for ganske nyligt, hvor jeg har drukket mokka og rent faktisk nydt smagen af kaffe!

Lige nu sidder jeg på en minimal kontorstol og burde få gang i noget engelsk. Vores skrækkelig lange forløb med corsework er langt om længe ved at nå en ende! Dog bliver presset af dette erstattet med de eksamener, der hænger faretruende i luften og melder sig efter påskeferien. Både Hanne og Anna tager hjem i løbet af ferien, min værtsmor tager til Tyrkiet og min værtssøster til Skotland. Jeg selv får en smagsprøve på Skotland i foråret, men må tilbage til Northampton, da jeg har fået lov at bo hos min områderepræsentant i mens de andre er væk, hvilket betyder en stille ferie hvor jeg naturligvis vil få læst en ordentligt masse...
På en søndag i marts fyldte jeg sytten (tusind tak for gaver og breve). En søndag jeg ikke havde tænkt mig at gøre for meget ud af og på et eller andet plan havde gruet en smule for. Havde mig lidt af en ældningsdepression lørdag aften (jeg bliver skrækkelig, når jeg runder fyrre!!), hvilket vel var et miks af ikke at være hjemme, som jo betød at forventningerne til dagen var svære at opbygge; et stik af hjemvé tror jeg. Desuden er sytten skrækkelig gammelt! Det er helt syrealistisk at jeg konkret set er voksen om knap et år. Dog var det mere det, at jeg er vokset så meget mentalt, i mens jeg har været her. Ti måneder er lang tid ikke at have set dem, der står mig allernærmest. At være væk så længe for så at komme tilbage bliver specielt både for mig selv, men også for dem omkring mig, da jeg jo ikke har været der og set eller ikke set forandringerne ske gradvist. Forandringen er derfor mere pludselig og understreger måske hvad jeg ikke har været med til hjemme og hvad jeg selv har oplevet og opbygget, men ikke helt har kunnet dele. I sidste ende er dette vel hvad, der skulle ske. Jeg rejste jo ud, for at bygge videre på mig selv og for at lære noget nyt, at komme hjem med mere i bagagen end jeg rejste ud med.
Dagen i dag bød på et trip til Milton Keynes, som ligger en halv time fra Northampton. Der blev brugt en 30-40 pund for meget og drukket mokka på Starbucks. Købte blandt andet en ualmidelig stinkende ansigtsmaske fra Lush, som i dette øjeblik er tværet ud i mit ansigt hvilket betyder at jeg forsøger at undgå at ånde med næsen... (it better be good!).
Jeg vil krybe til køjs. Varme tanker flyver til Danmark. Godnat

Vinterferie


6. Marts 2010 - Det er i dag 42 dage siden mit seneste blogindlæg, 9 dage siden jeg vendte tilbage fra London, blot 3 måneder og 26 dage til min hjemkomst, 7 dage til min fødselsdag og 8 timer til mandag...
Tidsmangel er fortsat et relevant emne. Uger og måneder lægger sig bag mig med en hastighed, der er noget nær umulig at hamle op med. Slutningen på dette udenlandsår lurer om hjørnet hvilket på en gang er beroligende og gør hele situationen overskuelig, men samtidig vanvittig forskrækkende og alt for snart. For omtrent en måned siden var jeg stort set klar til at tage hjem, ikke at jeg ville, men jeg følte, jeg havde fundet, hvad jeg var kommet for at finde. Havde fundet noget godt, væk fra alt, men alligevel knap så godt som tilbage, der hvor jeg kom fra. Jeg var klar til at tage hul på mit gamle liv som jeg nu havde fået set i lyset af noget andet. Jeg var klar til at tage hul på den åbne slutning, jeg efterlod der.
Pludselig har et nyt aspekt sneget sig ind og gjort hele situation mere vanskelig. Jeg troede at hvad jeg i bund og grund skulle få fra dette år, var at værdsætte alt hjemme og blot blive mere bevidst om at nyde, hvad jeg havde og har. For to uger siden, da jeg kørte ind i London, med ansigtet vendt ud og op, greb jeg mig selv i at føle mig hjemme. Det gik op for mig, at jeg havde fundet noget at dette "mere", som jeg havde søgt efter og blev pludselig klar over, at England nu, lige så vel som Danmark, er mit hjem, er en del af mig. Jeg hører til her.
En del af hjemme kom til mit nye hjem for ikke så længe siden. Den 17. februar genså jeg to af mine meget nære veninder fra Danmark, som var rejst til Northampton, blot for at opleve min nye hverdag. Dette gjorde mig først og fremmest taknemlig over at have to, som virkelig ønsker at forstå og vil putte så mange kræfter i at lære den nye del af mig at kende. Dette var dels også en smule syrealistisk. Det tog mig flere timer at forstå, at de rent faktisk var HER. Som om de ikke passede ind, dog på en god måde.
London bød os velkommen en søndag formiddag. Jeg var flad (virkelig i knibe! min konto stod på £0,36), så en shoppetur var naturligvis på sin plads. Senere gav vi Big Ben, London Eye og Marble Arch et visit, hvor vi faldt i med mængden af turister og kameraer. Hen på aftenen tog vi en sørgelig afsked, og gav hinanden et knus, der skal vare til vi ses igen. (her lavede jeg også den fejl, at glemme mit billet og nøgle i Rikkes taske. og ja, jeg følte mig dum).
Efterfølgende drog jeg, efter nogen forvirring og megen køren frem og tilbage, til Goldhawk road, hvor jeg naturligvis gik med ørerne fulde af Tina Dickow, som sang "I never thought I would want to go back from Goldhawk road, but history and hope is much stonger than that and here I go. Oh, to belong - such a gift. You know, I never left"
Mandag til fredag stod i Emmas tegn. (min konto var genopfyldt) og vi brugte dage på Camden market, Oxford street, Westfields og Portobello road. Aftenerne blev brugt i selskab med Emmas søde familie, som hyggede om os med dejlig mad, sene aftener og masser af Lord of the Rings.
Onsdag den 23. februar, Cadogan Hall, klokken 20.00 lød Tina Dickows vokaler i vores ører. En uforglemmelig koncert, som startede med Helgi Jonsson og sluttede med en akustisk version af No time to sleep. Fantastisk.
Live, Cadogan Hall, London
Jeg returnerede til Northampton fredag aften (hvor jeg lavdede endnu en fejl - jeg valgte at iføre mig sandaler. og ja, jeg følte mig åndssvag eftersom det max var 7 grader, da det var varmest og mine tæer var noget nær frosne, da jeg kom hjem). Skolen er nu atter begyndt og disse 8 dage med dansk føles allerede som langt væk.
Til sidst har jeg gjort mig to nye opdagelser:
1. En genial butik, som sælger brugte og ualmindeligt billige film. Har anskaffet mig friends sæson 1-3 for £15 (jeg ved du er stolt Tor), som Hanne og jeg nu følger nøje og ofte. Hanne er forresten flyttet ind permanent.
2. selveste Hr. JOHNNY DEPP bor i Northampton! Helt ufatteligt, men sandt og mit absolutte mål, før jeg kan rejse hjem, er at møde ham.
Det er nu søndag og trods dejligt forårsvejr, må jeg lumre indenfor, med en stil til i morgen. Jeg har det generelt godt og lover at hilse Johnny. Tak for breve og mails. Vi ses snart. Mange kys fra Nanna

24. Januar


For lidt blog. For meget andet. For lidt tid. Tid til blog.

Ovenpå mit seneste, en smule deprimerende, indlæg, er jeg nu på vej op igen. I følge kurven skulle jeg være blevet ramt af nedtur omkring juletid, hvilket jo ikke skete, da jeg var på visit hjemme. Skæbnen valgte så at sende pilen direkte på mig, da jeg kom tilbage. Pokkers!
- Men som sagt, jeg har rejst mig igen og synes pludselig, at et nyt aspekt er dukket op; Tidsnød; i flere former.
For det første kæmper jeg en indædt kamp mod dovenskaben, om at få færdiggjort de bunker af lektier, som har rejst sig, to mand høj, på mit skrivebord!
Dernæst har det, der slår så mange andre udvekslingsstudenter, slået mig: Der er ikke meget tilbage af mit år her, hvilket giver mig en underlig, blandet fornemmelse, at jeg nu med et har travlt - der er jo så meget, jeg skal opleve og nå... Og stadig, selvom min tilværelse herovre, er blevet lidt mere farverig, er jeg endnu ladt med følelse af, at der må være mere at komme efter. Som at have fat i en tråd...
Dette "mere" er måske denne stadige følelse, der gør, at jeg pludselig har så travlt? - Og forresten tror jeg, at det er positivt.
Næste punkt er næste måned! Mine to dejlige veninder, Emilie og Rikke, kommer og besøger mig her i Northampton. Glæder mig enormt til at vise min nye hverdag frem. Det bliver som at kæde mine to liv sammen; mit liv og den person jeg er her, med den jeg er helt hjemme. Sært, men alligevel spændende og rart. En måde hvorpå, det hele bliver mere virkeligt. Glæder mig til at vise mine veninder, skole og værtsfamilie frem.
Efter en tre dage her, drager vi til London sammen, hvor vi skal skilles. Dernæst står den på nogle skønne dage i selskab med en anden dansk veninde, Emma. Vi skal bo hos noget af hendes familie, i London, hygge på café og til koncert med ingen mindre end Tina Dickow. Jeg kan dårligt sidde stille af begejstring! KOM FEBRUAR!
Welcome back colour.

Januar..........


Sært hvordan man absolut må rejse ud bare for at lære, at værdsætte hvad man kom fra.

Efter endnu en gang at have måttet sige farvel til alt derhjemme, efter en vidunderlig juleferie, er det brat gået op for mig, hvor lidt jeg egentlig ved, hvad jeg laver.
Det at lade Danmark og alt det velkendte og gode tilbage for at rejse ud til noget, jeg ikke anede, hvad var; hvor var jeg dog ualmindelig sikker i min beslutning. Til en begyndelse altså. Senere kom usikkerheden og den kom, for at blive.
Jeg har, mon tro, stræbet for lavt? Jeg har tænkt denne tanke før og har grublet meget og virkelig været i tvivl, om hvad mit formål egentlig var her.
Det at rejse hertil. gav mig en idé om at skulle opnå succes. For var det ikke hvad jeg ville? Det var i hvert fald hvad der var forventet, at jeg ville. Jeg var dog skeptisk, for ville det så ikke kun være midlertidig succes? At slå sig ned her, lægge, hvad jeg kommer fra, på hylden for en stund og opbygge noget helt nyt, under nye himmelstrøg - dette ville jo netop blot være for en stund. Spild af tid måske?
Det, som jeg var opslugt af, var langsigtet succes. Som om mit ophold var så simpelt, som at gå og vente på at blive beriget med en god del livserfaring. Det er så, meget brat, gået op for mig, at hvis dette var tilfældet, ville året her, så blive intet andet, end et dovent ventestadie.
Jeg ér i ventestadiet lige nu og går såmænd bare og venter på at blive opbygget.
Min usikkerhed opstår så i, at jeg allerede er blevet opbygget enormt: Jeg sætter pris på mit liv derhjemme, som aldrig før og kan knapt vente med at komme tilbage til det. Hvad værre er, jeg tror, at mit opbygningsstadie, har taget ende, uden at følges med tiden. Hvilken dårlig kordinering!
Tiden har gjort noget så filosofisk, som ikke at holde sig, til sig selv. Planen er derfor brudt og tilbage i denne forsinkelse, er jeg så placeret. Hvad så nu?
Det kan umuligt passe, at jeg allerede har lært min lektie. Der må være noget mere. Something behind these walls.
Naturligvis! - Formålsløsheden har meldt sig i sammensvorring med uvisheden. En klassiker, der kan drive enhver til vanvid. Disse to har indtaget mig, hvilket, meget overraskende, har givet mig en konklusion:
I am looking for a reason to stay standing.
Naturligvis er det, det! Jeg leder simpelthen efter substans. En mening med mit valg. Kunne dette mon være et step, i den rigtige retning? Hvad min pointe er: Det er vel lettere at søge noget, når man ved hvad man søger?
I've been leaving, believing that I'd find better streets than these. And all this time, you were right here. outside my window, at my feet, in my heart, in the air i breathe.

1. December!


Huhej og hurra, så blev det første december!
Her sidder jeg så, iført nissehue, kører pebernødder ned og giver den gas til M.C Einars Jul det' cool! Jeg fik pakke fra Danmark i går, med kalenderlys, piratos, julepynt, et sødt julekort fra Marie, pebernødder, nissehue, julekalender og andet godt - lige tidsnok.
Sneen har nu langt om længe ramt Northampton og jeg præsterede da også at styrte på vej til bussen, her til morgen. Hanne, Anna og jeg er begyndt på Jul i Valhal og Jul i Blåfjell - en meget hyggeligt norsk serie, som skal følges nøje her i december.
Jeg er også rigtig begyndt at glæde mig til min hjemkomst. 18 skaldede dage, så ses vi igen. Det luner.
Tusinde tak for breve og mails. Dejligt, at i tænker på mig.
Store knus fra Nanna. Hold jer muntre.

Let it snow, let it snow, let it snow


Syntes lige at jeg ville informere om: AT JEG HAR BESTILT BILLET TIL TINA DICKOW I LONDON, BABY!
Jeg er rimelig høj (-ere end normalt) her til aften! Har endelig fået ferien i påsken på plads. Emilie og Rikke kommer på besøg her i Northampton og direkte efter det, skal Emma og jeg mødes i London, hvor vi skal bo hos hendes familie. Tina spiller for os d. 23! 
Jeg fik et dejligt brev fra Interstudies i dag, som rummede et nyhedsbrev med blandt andet juleopskrifter og danske flag... God stil at køre på værelset (-;
Jeg har været i julehumør de sidste dage. Introen til Jul i Valhal og Last christmas har spillet for fulde drøn og sne i enden af denne uge fuldender ligesom mit humør. jep, jeg er i den grad klar til 1. december!

Siden sidst har jeg...


21. November 2010 -  har nu overstået min terminsprøve, fået et 7-tal, set Harry Potter #7 og overnattet hos Hanne og Anna.
Har netop chattet med mor om juleagtige og hjemlige sager, hvilket helt giver mig tårer i øjnene. Mine allervarmeste tanker flyver til Danmark i aften - og om 27 dage flyver jeg selv. Jeg kan dårligt vente.
Julen indhenter mig snart og jeg venter på pakke fra hjemme med kalenderlys, julecomputerspil, fotografier, dansk chokolade og andet godt. Hanne, min norske veninde, har medbragt intet mindre end Jul i Valhal, hvilket betyder, at jeg går heldigvis ikke glip af julekalender i år.
Jeg har ikke meget på tapetet her til aften. Har været i mit tænksomme hjørne, som nok mit mest besøgte hjørne for tiden. Jeg vil gå i detaljer en anden gang. Sengetid nu.

Dag nummer enoghalvfjerds


10. November 2010 - Jeg bøjer mig i støvet og siger undskyld.. Har på det seneste været en ualmindeligt useriøs blogger. Hermed seriøsitet!
Først Skotland. Efter seks timers kørsel, ondt i baller, nakke og ryg (Ipod, jeg hylder dig!), ankom vi langt om længe til min værtsmors forældres farm, i Skotland... somewhere. Jeg vågnede næste morgen (efter 13 naturligvis), gik ned i køkkenet og nød et glas ualmindeligt godt, skotsk vand... min fred varede sådan cirka 12 minutter, før køkkenet blev invaderet af fætrene og kusinerne!!!! Det betød så, at der blev sprintet rundt om køkkenbordet, skabe blev åbnet og alt med sukker blev kastet ned i halsen! Jeg flygtede fra køkkenet og fik tøj på. Resten af dagen brugte jeg på at pille ærter.
Næste aften havde værtsbedsteforældrene flottet sig med en billet, til det lokale talent show, der tog sted i kulturcentret, som til daglig bliver brugt til handel af diverse kreaturer. Charmerende.
Om mandagen styrede vi mod Blackpool. Seks kvinder og børn i en skurvogn (AAARRGH!!). På trods af dette kaos, blev det nu et par ret gode dage. Vi tog ind til hovedgaden i Blackpool, som stod på en dag i Pleasure beach - et stort tivoli. Blackpool Tower, som er et stort tårn, på toppen af en bygning, der rummer alt lige fra et stort akvarium, til cirkus, balsal og 3D-biograf.
Efter Blackpool stod den på en brændesamlende og ærtepillende weekend i Skotland, inden vi igen vendte næsen mod Northampton.
Vel mødt af Hanne og Anna i skolen, næste dag! To personer, som pludselig er blevet meget vigtige i mit liv.


Før øjeblikket står den på (for lidt, Nanna Bentsen) forberedelse på de opkommende eksamener i slutningen af november. Forresten har jeg nu fået min gamle områderepræsentant tilbage og har rent faktisk snakket med hende! Rart at have det på plads.
Til slut gentager jeg lige min facebookstatus: Jeg er oppe i skyerne og kommer ikke ned foreløbig - JEG KOMMER HJEM TIL JUL! 39 dage to go. Billetten er (vistnok) ankommet. Jeg er mere end klar til lidt over to uger, i DK. Jeg har lidt af en smule hjemvé her på det seneste, så en tur hjem skal nok gøre godt. 18. december, 18:45 = HJEMME!

Hurra for ferie


21. Oktober 2010 -  Så er den gal igen! Tid til at hoste op med endnu en blog Nanna Bentsen!
!Efter en overstået sidste skoledag i form af onsdag, kan jeg nu læne mig tilbage og se frem til knap to uger, som byder på diverse attraktioner.
Onsdag, torsdag og fredag står i Hanne og Annas selskab. Det vil naturligvis sige masser af ture til den lokale Tesco, som klart må leve på vores indkøb! Hvilket vil sige, at det nu ikke kun er kantinedamen, på skolen, som hilser på os, men nu også kassemanden. Et tegn? Dernæst, Skotland, Blackpool, Skotland! 
Onsdagen gik med film og kage, uhmm! Torsdag blev jeg vækket klokken 07:43 af min værtsmor, som havde glemt, at jeg havde ferie. Typisk! Jeg vågnede igen omkring halv et, stod op og gik ned i det iskolde og overpyntede køkken for at spise chokolademadder. Jeg gik til byen og hoppede på nierbussen til Duston. Efter at have forskrækket Anna ved så nydeligt at råbe ind ad vinduet og et lille indkøb (gæt hvor), gik Hanne, Anna og jeg til skoven uden for Northampton, hvilket var helt fantastisk skønt, eftersom jeg til hverdag befinder mig midt i byen. Goddag til en dag med frisk luft! 

Vi fik gået os en lille tur og spist vores madpakker. Det blev dog en kort fornøjelse, eftersom vi var kommet sent af sted og skulle være hjemme til aftensmad, så fredag står på en tur af samme kaliber.
Lørdag står så i afrejsens tegn. Seks timer i bil, her kommer jeg!
Ellers er jeg ikke kommet ud for de helt voldsomme situationer. På skolen har vi haft en velgørenhedsdag for brystkræft, hvilket betød, at vi alle skulle bære pink og betale £1. Jeg har nu også fået min gamle områderepræsentant tilbage. Hvilket rod!
Sødmælk skal der tilOg forresten er jeg begyndt at drikke sødmælk..

28 ting jeg savner

1. Rugbrød
2. Kartofler
3. Remulade
4. Spegepøle
5. Leverpostej
6. Min seng
7. En ordentlig bruser
8. Et toilet uden gulvtæppe
9. Aircleanerfri zone
10. Zendium tandpasta
11. Piratos
12. Mælkesnitter
13. At komme for sent til bussen uden de helt store konsekvenser
14. At gå i skole iført hyggebukser
15. En rigtig skoleklokke (her er det en elektronisk sirene) 
16. Dansk
17. Laks
18. Gulvvarme
19. Trægulv
20. At se friends
21. Fællesspisning
22. En have
23. At cykle
24. En brændeovn
25. At høre musik når jeg går i bad
26. Guitarspillen i aftentimerne
27. Findus og Misser
28. Nova morgen på Nova FM!

En kort update


15. Oktober 2010 - Sidder her på sækkepuden med en tændt computer. Er iført en varm pullover, to par af mormors hjemmestrikkede sokker og er viklet ind i halstørklæder. En pakke med fire glaserede dounuts til £1 fra sainbury's holder mig ved selskab på sidelinjen og Tina Dickow lyder i mine ører. Så blev det endelig fredag!
Jeg har nu været i Northampton i intet mindre en 45 dage, hvilket betyder en femtedel af mine ti måneder. Hvor tiden dog flyver kvikt.
Part 1) Individer under 14, er ualmindeligt uhøflige! Bliver dagligt udsat for køsnydere, melonskrællekastere, åbninger af diverse nøddøre i morgenbussen, skubben og masen og ikke mindst råben og skrigen! OPDRAGELSE, HVOR ER DU!!!???
Part 2) Ferie! Onsdagen byder på en tiltrængt pause fra Duston. Skotland, Blackpool, Skotland og (naturligvis) bunker af lektier, repetition og forberedelse til første eksamen lige efter breaket. oorrrhh...
Part 3) Weekend!  besøg fra Hanne og Anna, bytur, shoppiiiing, nattøj, film, slik og chokolade, lektielæsning og soven! Gg selvfølgelig X-factor, hvilket er noget briterne forguder mere end hvad, der er sundt! selv på 6. sæson...

Hej der


11. Oktober 2010 - Så gik der alligevel alt for mange dage, hvor jeg ikke fik skrevet og jeg er vist på vej tilbage i rollen som den useriøse blogger. Uanset hvad, blev det atter mandag.
Eftersom jeg nu har købt varm vinterjakke, har vejret naturligvis været ualmindelig godt den sidste uges tid, hvilket har gjort det irriterende svært at finde lejlighed til at bære det nye indkøb..
Forresten har jeg fået ny områderepræsentant. En Kathrine denne gang, som jeg er ret spændt på at møde.
Ellers er jeg så småt begyndt at få en hverdag til at løbe rundt. Lektierne hober sig ustandseligt op og jeg er ved at indse, at jeg må begynde at tage mig sammen og være bare en anelse mere organiseret... (som om). Derudover overvejer jeg at tage en eksamen i tysk, da det netop er blevet muligt på min skole. Det varer (vistnok) kun et halvt år og jeg har eksamen i januar. niveauet er cirka som hjemme. Problemet bliver så at overvinde dovenskaben.

Selvom det nok er komplet uinteressant, vil jeg nu alligevel benytte lejligheden til at fortælle om min psykologilærer, som måske er det mest syrede menneske jeg endnu er stødt på! En småkvabset, langhåret, 47-årig, enlig herre, buddhist, bor alene midt på en mark, i intet mindre end en skurvogn (hvor han har sine venner i form af harer og ræve, som han så nydeligt beskrev det) og altid en meget markant aroma af kokos følger ham; herligt menneske! (-:
De sidste dage her, har stået på masser af byture, en spise-ude-aften med nogle piger fra skolen, en tur med Dawn til Warwick Castle, som er er cirka en times kørsel fra Northampton. Smaddergodt lavet. - Og selvfølgelig masser af visits hos Hanne og Anna.
Lige en drastisk drejning: Den tyske udvekslingsstudent rejste hjem i mandags! Uden farvel eller noget. Ikke engang skolen var blevet informeret, før hun var tilbage i Tyskland. 
I går sendte jeg min ansøgning til Interstudies af sted. En ansøgning om at komme hjem over julen. Intet er sikkert endnu, men jeg håber uendelig meget og krydser alt, hvad der overhovedet kan krydses (du burde gøre det samme!!!)
Ferien, som venter forude, byder på Skotland og Blackpool, men jeg må dog medbringe mine bøger, så jeg kan læse til eksamen (som om det kommer til at ske). 
Det var vist alt for denne omgang. tusinde gange undskyld forresten; jeg er elendig til at svare på mails! En million kys og endnu flere tanker til DK. Nanna

27. september 2010 - Efter nu at have læst samtlige blogge fra andre udvekslingsstudenter her i landet, har jeg måttet erkende, at jeg er en yderst useriøs blogskribent! - Så hermed et nyt og enormt seriøst blogindlæg!
Først en smøre omkring skolen. Jeg er droppet ud af photography, eftersom jeg opdagede en fejl i mit skema i form af fire manglende psykologitimer. Mine fag hedder nu: English literature, English language, Film studies og Psychology. Jeg har netop afleveret mine to første stile, som jeg er ret spændt på at se resultatet af og er pt i færd med min tredje aflevering i English lit. Hårdt stof! For tiden læser vi et skuespil fra The Victorian Era, "Arcadia". Enormt spændende, men jeg må stramme mig an, for at følge med! Pauserne er derimod lige til at holde til. Intet mindre end tre kantiner har sin effekt - dvs. at kantinedamen nu kender mit navn.. (et tegn på for meget varm kakaodrikken, Nanna Bentsen!?). Derudover var jeg nær blevet sendt hjem, på grund af en åbenbart for kort knælang nederdel. Efter en times global education (som jeg stadig ikke helt ved hvad er... gør nogen?), blev jeg og 11 andre piger trukket til side. Vi fik så lov at få ti minutters høvl om diverse brud på regler, dresscodes osv. og fik i dén grad nok af vores kære, men alt for selvhøjtidelige Mrs. Payne!
Dernæst LONDON! Sidste lørdag stod på en endagstur til London Euston! Jeg kom i fin stil med toget, blev samlet op og blev mødt af 30 andre udvekslingsstudenter. Efter et møde på to timer, blev vi endelig sluppet løs og så stod den ellers på Starbucks og andre caféer! 
Øverst: Sandra ( en anden dansk udvekslingsstudent) og jeg på Starbucks! Nederst er jeg med Sandra og Lea på en ny café.. en halv time senere.
Jeg har desuden fået mig to gode veninder i en finsk og en norsk pige. Anna og Hanne (og Nanna.. meget forvirrende!) De er værstssøstre og bor sammen med deres værtsfamilie tæt på skolen. Weekenderne står mest på lektier, men lørdagen er præget af et ritual. Det vil sige at Hanne, Anna og jeg mødes "in town", bruger alt for mange penge i River Island og Top Shop, går på café og spiser frastødende kager og bliver piercede (frygt ej mor og far! - var blot tilskuer).
nam
Jeg har gjort mig en ny opdagelse! pound shop! Dette har resulteret i et sukret lager på nederste hylde i skabet. (og nu ved I, hvor I skal bytte jeres julegaver)
De næste par uger står egentlig bare på flere lektier, et par lørdagsbyture og i oktober venter en tur til Blackpool.
Ellers håber jeg blot på at min forkølelse snart går over og at min konto snart bliver tanket op (Faaaaaaaar...). Mange tanker til jer derhjemme og tusinde tak for de lune hilsener på facebook og bloggen her. Håber alt er vel. Jeg savner jer! Mange kys fra Nanna

Dag nummer 15


15. September 2010 - Jeg har opbrugt mine penge for denne måned, lektierne hober sig op, jeg kæmper for at forstå min værtsmors skotske accent, busserne er fuldstændig utilregnelige, jeg er blevet inviteret ud af en 55-årig tidligere fængselsfange (Welcome to metropolis!) og vejret er ikke just toppen.. Men hvor jeg dog ELSKER at være her!
Jeg er blevet temmelig glad for skolen hvor jeg er kommet ind på et par stykker. Folk er stadig enormt søde og hjælpsomme. Mine timer er dog ret svære og jeg må kæmpe for at følge med. Især engelsk language er hårdt! - og engelsk litteratur er heller ikke ligefrem det letteste fag, jeg kunne have valgt (men det er i det mindste spændende!). Jeg hopper muligvis fra photography snart, da fem fag bliver lidt af en kamp i længden.
Jeg har haft mit første møde med min områderepræsentant, Charlotte, som er rigtig sød og ualmindelig snakkesaglig. Det dejligt at have en livline i baghånden. Denne weekend byder på et trip til London hvor der er et møde med dette områdes udvekslingsstudenter. Det skal nok blive meget godt at få vendt tanker og oplevelser med andre i samme situation. 

I'M HERE!


10. September 2010 - De sidste dage i Danmark var en bittersød periode med blandede følelser. Trods det var spændende at skulle ud for at opleve noget nyt, gik jeg rundt med en lidt påtaget optimistisk mine. Inderst inde var jeg nok en smule bange for hvad jeg havde kastet mig ud i og da jeg sad i flyet efter en meget svær afsked, var jeg fyldt af forvirring, usikkerhed og bekymring, dog med stik af spænding. 
Efter at have fundet min værtsmor i lufthavnen (hvilket var lidt af en udfordring, da jeg aldrig havde fået et billede af hende og derfor ikke vidste hvordan hun så ud!) tog vi toget til Northampton. Fra stationen trak jeg min enorme kuffert til St Georges street, som skal være mit hjem de næste ti måneder og her bor jeg så. I huset med gulvtæppe på toilettet, med marsvin med sære navne og med en somalibar til nabo. Da jeg ankom den 1. september, var jeg parat til at rejse tilbage igen med det samme. Alt syntes så uoverskueligt og jeg var hårdt ramt af hjemvé. Tre dage med sygdom hjalp heller ikke ligefrem på situationen, men efter en opmuntrende samtale med familien hjemme og efter at have mødt nogle nye mennesker og skabt nogle kontakter, synes alt lidt lysere. 
Jeg er desuden startet på skolen, hvor alt er blåt! døre, mure, mapper, gulve og stole. Jeg tager fem fag: psykologi, filmstudier, engelsk litteratur, fotografering og engelsk sprog. Jeg er vild med de to første. De andre er også gode, men jeg har lidt problemer med at fælge med. Der er et par andre udvekslingstudenter på min skole. Jeg har snakket en del med to af dem; en norsk og en finsk pige. Folk er enormt åbne på skolen og kommer ofte over og snakker og introducerer, hvilket er virkelig rart når man er ny og usikker. 
Massevis af tanker flyver hjem til dem jeg savner, hver eneste dag. Trods mine svære begyndelse er jeg positiv og føler mig godt tilpas, hvor jeg er nu.

Her begynder min rejse

16. August, 2010 - Jeg har nu knap to uger tilbage i Danmark og England rykker nærmere og nærmere. Sommerferien har budt masser af arbejde i caféen og et par småture til Århus. Det er en anelse tomt at gå rundt herhjemme hvor de fleste nu enten er startet på gymnasiet eller er flyttet på efterskole. Dog klager jeg ikke over min forlængede ferie (-:
Forleden var jeg på rådhuset for at gøre kommunen opmærksom på min afrejse. Min flytning er hermed meldt og fra og med den 1. september bor så officielt ikke længere i Danmark.
Min nye skole, The Duston School, Northampton (har smidt et link længere nede) kører en businessorienteret dress code, som forlanger at jeg må lade hyggebukserne og min sweatshirt samle støv på hylden og skifte dem ud med højtaljede nederdele, skjorter og sko, der kan pudses. Havde egentlig forberedt mig på at skulle bære skoleuniform, men i og med at jeg er en del af det såkaldte "Post 16" og skal 'forberede mig på at komme på arbejdsmarkedet', skal jeg bære mit eget tøj, dog med stramme rammer. 
http://www.thedustonschool.northants.sch.uk/ 
Min sidste dag i det danske er nu også på plads. Tidligt 1. september flyver min familie og jeg til København fra hvor der er afrejse. I hovedstaden skal vi på Glyptoteket for at spise frokost, hvorefter vi må tilbage til lufthavnen da afrejse er klokken 18. Efter et svært PÅ GENSYN og halvanden time i flyet rammer jeg engelsk grund, nærmere bestemt Birmingham, hvor min værtsmor Dawn vil samle op og tage mig med tilbage til Northampton. 2. september er første skoledag.
Dog er to uger stadig en del tid og da jeg endnu ikke helt kan forholde mig til det kommende år udenlands, vil jeg skubbe tanken til side og blot nyde mine sidste dage med familie og venner og forsøge at hunske på, at det er på gensyn, ikke farvel. 

tirsdag den 5. april 2011

Så blev det

Så vandt blogspot i enden. Jeg har tidligere kørt en blog på Kilroy, men blev fristet af fleksibiliteten på siden her  og har derfor valgt at overføre alle mine tidligere indlæg og billeder hvilket sandsynligvis bliver et større stykke arbejde! 
Jeg har tidligere skrevet om alt hvad, der er fløjet gennem og forbi mig i løbet af mit år ude; et år, som var en fantastisk mulighed og som har budt mig mine hidtil sværeste beslutninger, givet mig indsigt i mig selv og har lært mig at sætte pris på alt hvad jeg har hjemme, hvor jeg kommer fra, men også at sætte pris på det nye, jeg får ind. At rejse ud til noget ukendt har betydet at jeg har isoleret mig selv i mængden og nu må søge efter mig selv i al mylderet. Jeg kan i den grad mærke hvordan jeg er vokset mentalt i løbet af min søgen, som vel og mærket endnu ikke er nået sin ende og meget er stadig ukendt og venter blot på at blive udforsket. Enden er godt nok kommet et pænt skridt nærmere og selvom jeg ser frem til at vende tilbage for at tage fat i den åbne slutning, jeg forlod i Danmark, ved jeg, at jeg stadig har meget mere at finde ude og ved, at dette blot er en begyndelse. 
Velkommen til min blog.