lørdag den 16. april 2011

Hej der


11. Oktober 2010 - Så gik der alligevel alt for mange dage, hvor jeg ikke fik skrevet og jeg er vist på vej tilbage i rollen som den useriøse blogger. Uanset hvad, blev det atter mandag.
Eftersom jeg nu har købt varm vinterjakke, har vejret naturligvis været ualmindelig godt den sidste uges tid, hvilket har gjort det irriterende svært at finde lejlighed til at bære det nye indkøb..
Forresten har jeg fået ny områderepræsentant. En Kathrine denne gang, som jeg er ret spændt på at møde.
Ellers er jeg så småt begyndt at få en hverdag til at løbe rundt. Lektierne hober sig ustandseligt op og jeg er ved at indse, at jeg må begynde at tage mig sammen og være bare en anelse mere organiseret... (som om). Derudover overvejer jeg at tage en eksamen i tysk, da det netop er blevet muligt på min skole. Det varer (vistnok) kun et halvt år og jeg har eksamen i januar. niveauet er cirka som hjemme. Problemet bliver så at overvinde dovenskaben.

Selvom det nok er komplet uinteressant, vil jeg nu alligevel benytte lejligheden til at fortælle om min psykologilærer, som måske er det mest syrede menneske jeg endnu er stødt på! En småkvabset, langhåret, 47-årig, enlig herre, buddhist, bor alene midt på en mark, i intet mindre end en skurvogn (hvor han har sine venner i form af harer og ræve, som han så nydeligt beskrev det) og altid en meget markant aroma af kokos følger ham; herligt menneske! (-:
De sidste dage her, har stået på masser af byture, en spise-ude-aften med nogle piger fra skolen, en tur med Dawn til Warwick Castle, som er er cirka en times kørsel fra Northampton. Smaddergodt lavet. - Og selvfølgelig masser af visits hos Hanne og Anna.
Lige en drastisk drejning: Den tyske udvekslingsstudent rejste hjem i mandags! Uden farvel eller noget. Ikke engang skolen var blevet informeret, før hun var tilbage i Tyskland. 
I går sendte jeg min ansøgning til Interstudies af sted. En ansøgning om at komme hjem over julen. Intet er sikkert endnu, men jeg håber uendelig meget og krydser alt, hvad der overhovedet kan krydses (du burde gøre det samme!!!)
Ferien, som venter forude, byder på Skotland og Blackpool, men jeg må dog medbringe mine bøger, så jeg kan læse til eksamen (som om det kommer til at ske). 
Det var vist alt for denne omgang. tusinde gange undskyld forresten; jeg er elendig til at svare på mails! En million kys og endnu flere tanker til DK. Nanna

Ingen kommentarer:

Send en kommentar