tirsdag den 19. april 2011

My Acer is slowly dying

Min stakkels, nu snart fire år gamle, Acer er på dødens rand. Jeg har ellers gjort mig flere ihærdige og kreative forsøg, dog har ingen af disse vist sig at være holdbare i længden. Skærmen er kaput og jeg må ty til alternative løsninger, da mit budget på ingen måde er tilstrækkeligt til en ny. 


Hermed meldte påskeferien sig også. Jeg er på besøg hos min områderepræsentant Sarah, da Dawn er i Tyrkiet med sin veninde, Chalise er på farmen i Skotland og Hanne er på ferie hjemme i Norge. Jeg klager bestemt ikke. Der er hyggeligt her i East Hunsbury og da dagen i dag har budt årets anden shortsdag, er haven blevet flittigt benyttet. 
Forleden var jeg i London med en dansk veninde, som også er af sted som udvekslingsstudent, men bor længere nede sydpå. Det var enormt hyggeligt at se hende igen og få delt tanker og oplevelser. Med mig hjem, som souvenir, bragte jeg en stjålen kop fra Starbucks. 
Har på det seneste også fået smag for bandet Fleet Foxes, som derfor naturligvis har kørt på et ganske pænt lydniveau her i ferien. 
Til sidst en bekendtgørelse: I dag er der præcis 70 dage til jeg genser min familie, som kommer sejlende hertil den 28. juni og selvom jeg glæder mig enormt til at være sammen med dem igen, betyder det også, at jeg må sige farvel til mit liv her; lukke et kapitel og lukke det helt for denne gang er det ikke på gensyn, men et bittersødt farvel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar