tirsdag den 7. juni 2011

Skotland, frihed og en uundgåelig afslutning

FREIHEIT!! Denne tirsdag kan jeg sagtenes læne mig godt tilbage. Jeg har nemlig besejret sidste eksamen OG en skrækkelig forkølelse, som har været irriterende påtrængende.
Hele sidste uge tilbragte jeg i et tilfåret Skotland hvor jeg blandt andet slog et smut forbi Edinburgh og Glasgow. - og åh, hvor jeg fik at føle, at jeg kommer fra flade Danmark, da jeg besteg "bjerge" i selskab med en normand.


Hermed er der også præcis 1 enkel måned til jeg igen er hélt hjemme.

Anna rejser torsdag, så onsdagen skal bruges i hendes selskab. Vi skal i parken, besøge vores sædvanlige café og ellers blot nyde hinanden på hendes sidste dag. Selvom der stadig er længe til jeg selv skal rejse, kommer afslutningen surrealistisk tæt på, nu hvor hun rejser, Anna. Hanne rejser den 14. og jeg kan på ingen måde helt forestille mig hvordan det bliver uden de to, som jeg har haft så tæt på mig dette år. De vil under alle omstændigheder lade mig tilbage med en tomhed. Det er en lidt spøjs tanke, at på denne tid, for et år siden, havde vi intet kendskab til hinanden. Overhovedet. Det er uvirkeligt at skulle tilbage til næsten den samme situation. Spredt ud over hele Norden.
Og så alligevel ikke på nogen måde den samme situation. Lige nu føles hele året i England som en hel omvæltning og en slags milepæl, som i den grad har sat sit præg på mig. Ligesom disse to. Åh, hvor vil jeg savne dem.

1 kommentar: